Padel regler

Padel er ganske enkelt at komme i gang med at spille, men det er naturligvis godt at kende til de grundlæggende regler for spillet.

Padelbane

Banen er en kombination af en tennis- og squashbane idet den indeholder både net og spilbare vægge. Grundlæggende skal banen være rektangulær.

Underlag

Kunstgræs er det er det mest almindelige underlag men Padel kan også spilles på andre syntetiske materialer, beton eller cement.

Linjer

Linjerne skal helst være hvide eller sorte som en kontrast til spillefladen. Linjerne skal have en bredde på 5 cm.

Net

På midten af banen er der et net. Nettet skal være 10 meter bredt og 0,88 meter højt på midten og 0,92 meter i enderne. Nettets øverste kant er produceret med en hvid kant på 5 cm, som kan anvendes til markedsføring. Nettet skal være opspændt med en metalline som sidder fast ved hver sin stolpe præcis udenfor banen.

Vægge

Banen er normalt omgivet af glas og trådhegn som indgår i spillet. Bagvæggen er 4 meter høj hvoraf 3 meter skal være plexiglas mens 1 meter er trådhegn. Læs mere om hvordan væggene indgår i spillet i beskrivelse af spillets regler.

Spilleregler

Padel spilles som udgangspunkt altid i en double, altså 2 mod 2 (Padeltotal har dog en speciel singlebane). Spillerne skal have godkendte padel-ketchere, ketcheren skal altid være fastspændt rundt om håndleddet med en snor som sidder i enden af ketcheren. Bolden bør være en speciel padelbold som er beregnet for sporten. Boldene ligner tennisbolde men sørger for et til formålet lavere hastighed i spillet.

Spillet

Under duellen må bolden kun ramme en’ gang på hver side. Bolden må kun rammes af en’ spiller inden den slås over på den anden side. En’ spiller kan enten slå direkte på bolden efter at bolden har ramt underlaget eller lade bolde ramme underlaget og væg inden slaget. Husk på at bolden kun må ramme underlaget/banen en’ gang.

Serv

For at starte spillet er det nødvendigt at serve. Der findes flere forskellige måder at serve på i Padel men den må kun slås nedefra eller i talje-højde. Når man server, skal man være bag ved servelinjen – den bagerste linje. Inden man slår til bolden/server, skal bolden først ramme underlaget.Serven skal spilles diagonalt over på modstanderens side, bolden skal først ramme i modstanderens serverude/felt. Når bolden har ramt underlaget, må bolden gerne have kontakt til plexiglasset på modstanderens korte og langside. Modstanderen må gerne returnere bolden enten inden eller efter vægkontakt, men tænk på at bolden kun må ramme underlaget en’ gang.Hvis bolden i serven slås direkte i væggen eller i nettet så er der servefejl. Bolden må heller ikke have kontakt til hegnet efter at bolden har ramt underlaget på modstanderens servefelt. Lige som i tennis, får man 2 servemuligheder. Såfremt bolden har kontakt med nettet og efterfølgende underlaget, får man lov til at serve igen.

Point

Point regnes på præcis samme måde som i tennis, første point hedder ”15”, og anden for ”30” og tredje kaldes for ”40” og den fjerde for ”parti”. Hvis begge par har ”40” hedder det ”lige”. Det par som næste gang vinder duellen, har ”fordel” og vinder de også den efterfølgende duel, så er det ”parti”. Taber det par som har ”fordel”, bliver det ”lige” igen, ”parti” opnås når et par har vundet 2 dueller i træk.

Sæt

Det par som først vinder 6 ”partier”, vinder et ”sæt”. Fort at vinde et sæt, skal man føre med mindst 2 ”partier”. Præcis på samme måde som i tennis. Hvis begge par har 5 ”partier” , spilles yderligere yderligere 2 ”partier”. Ved stillingen lige 6-6, skal kampen afgøres i en ”tiebreak”.I en tiebreak spilles til det par som først har vundet 7 point – også her skal man vinde med mindst 2 point.Man taber duellen i Padel:

  • hvis bolden rammer 2 gange på sin egen banehalvdel
  • hvis bolden rammer vægen før kontakt med underlaget
  • hvis bolde slås i nettet på egen banehalvdel
  • hvis man laver et ”dobbeltslag”
  • hvis bolden rammer dig eller din medspiller
  • hvis man laver 2 servefejl
  • hvis man slår til bolden før at den er kommet over nettet
  • hvis man rør nettet med kroppen eller med sin ketcher

Ovenstående gennemgang, giver dig som nybegynder en tilstrækkelig godt indblik i spillets regler til at kunne begynde at spille.Til mere avancerede udøvere, anbefales internationale padelforbunds (IPF) regelsammensætning. (læs mere her)

Spillemåde

En ofte anvendt og værdsat spillemåde er Americano, hvor man trækker lod mellem forskellige med- og modspillere i hver kamp. Kampene er korte og spilles med et forudbestemt antal point. Hvis dette f.eks. er 24, så kan kampen slutte med alt fra 24-0 til 12-12. Hvis kampen slutter 14-10 får hver spiller på vinderholdet 14 point og taberne hver 10 point. Points fra alle kampe lægges sammen og sættes i en tabel. Den spiller som har flest points er vinder af turneringen.

Padelbana: Mått och regler
Padelbana: Mått och regler